Torsdag d. 4. april 2013 sagde vi farvel til DFID – Dansk Forening for Information og Dokumentation. Foreningen har skrantet et stykke tid, og nu var det altså blevet tid til at lukke og slukke, ved en reception på Cafe Hack i Aarhus. Alle medlemmer var inviteret til at komme og netværke en sidste gang og så ellers sige farvel til foreningen der blev oprettet i 1959.
DFID har arrangeret kurser, møder og ture, bl.a. til USA og Bruxelles. De har også udgivet deres eget blad, “Informationsspecialisten”.
Der var dukket ca. 20 medlemmer op, inkl. bestyrelsen. Der blev holdt taler, spist tapas og snakket om de mange arrangmenter foreningen har stået for. En del InfoErfa-medlemmer har også været med i DFID, og tre var mødt op til receptionen.
Alting har jo sin tid, og tiden var åbenbart løbet fra DFID. Vi siger tak for denne gang, og håber også fremover at møde DFIDs medlemmer i andre sammenhænge.