Suomi, täältä tullaan!
Vi har længe vidst at vi skulle til Finland til næste NJBM-konference, men nu har arrangøren fået sat en smule flere detaljer på. Således er vi nu sikre på at det bliver i Turku, nærmere bestemt Turku University Library (Turun yliopiston kirjasto).
Datoen er også sat, nemlig fra onsdag d. 7. til fredag d. 9. maj.
Konferencen har også fået en hjemmeside, der kan besøges her. Udover dato og placering er der ikke så meget info at komme efter endnu, men arrangørerne skriver at der bliver åbent for tilmelding i januar, så mon ikke der kommer et mere udførligt program, både for det faglige og det sociale, deromkring også. Der er heller ikke kommet oplysninger ud om tema for konferencen, hvilket jo nok kan være ret væsentligt. Men hold øje med deres hjemmeside.
/Lars
Og så kom der et tema på hjemmesiden: “From Archives to AI: Law Libraries in the Age of Digital Transformation”.