Schultz, der jo inden længe er klar med deres Schultz Legal Research, har haft lejlighed til at tage en snak med et af vores medlemmer, Christina Jønby, der er videnchef hos Kromann Reumert. Det er der kommet et interessant interview ud af, som du kan læse her: “Videndeling er en del af vores DNA”.
Kategori: medlemmer
Spændende artikel om et af gruppens medlemmer
I det nye nummer (november 2015) af Bibliotekarforbundets fagmagasin “Perspektiv” kan man læse en interessant artikel om Tine Juhl Kristensen fra LETT, der jo er mangeårigt medlem af vores gruppe. Artiklen, der er skrevet af Anette Lerche og har titlen “Detektiv i paragrafland”, kommer blandt andet omkring emner som Tines arbejdsopgaver, det fortsatte behov for papirbøger og de manglende muligheder for e-bøger til virksomheder.
Artiklen kan læses her, og hele bladet som pdf findes her. Artiklen starter på s. 24.
Projektrapport om e-bøger på et advokatkontor
Kamilla Egefelt fra Bech-Bruun, har som sidste led af hendes Bibliotekar DB-uddannelse, skrevet projektrapport om brug af faglitterære e-bøger på et advokatkontor. Der er flere spændende pointer undervejs, og rapporten giver et godt billede af hvor praktisk anvendelige e-bøger på iPads kan være – eller måske kan blive.
Du kan hente projektrapporten “Faglitterære E-bøger – en undersøgelse af iPad’ens plads i en moderne advokatvirksomhed” her.
Gennemgang af referenceværktøjer
På vores erfamøde 9. juni 2011 gennemgik Kamilla Egefelt kort de såkaldte reference managers, efter vores snak med Thomson Reuters om RefWorks. Af tekniske årsager fik vi aldrig set hendes PowerPoint-præsentation, men nu kan du donwloade det her.
Stilling som barselsvikar hos LETT
Endnu et barselsvikariat er blevet slået op, denne gang er det LETT der søger en til at afløse Anne, der skal på barsel fra juni. Opslaget kan ses på Jobindex, og på LETTs hjemmeside.
Kender du nogen der kunne have interesse i jobbet, så giv dem et praj om opslaget.