Justitia siger farvel

Justitia

Djøf Forlag har valgt at lukke for tidsskriftet Justitia, så nr. 6 fra 2018, der udkom i januar i år, blev det sidste. Det blev til 41 årgange med afhandlinger fra jurastuderende, til glæde for mange af landets jurister, samt andre studerende. Der har i mange tilfælde været tale om forfatternes første gang på tryk.

hjemmesiden nævner forlaget selv at behovet for et tidsskrift som Justitia er dalet, da mange afhandlinger jo i dag i forvejen publiceres andre steder. Forordet til det sidste nummer nævner også lige at antallet af abonnenter er dalet, modsat portoudgifterne.

Dermed må vi nok endegyldigt afskrive muligheden for at se en onlineudgave af Justitia, der i alle årene kun er kommet i trykt form. Heldigvis kan man stadig søge efter artiklerne via Artikelbasen hos Bibliotek.dk.

NJBM 2018 – turen går til Reykjavik

Den 11. udgave af Nordisk Juridisk Biblioteksmøde – også kaldet Nordic Law Libraries Conference NLLC – foregår i år på universitetet i Reykjavik, Island. Datoen er 23.-24. august, og program, tilmelding, info om hoteller etc. kan findes på konferencens hjemmeside. Der er selvfølgelig også en Facebook-side man kan følge, samt det officielle Twitter-hashtag #NLLC18.

Det forlyder at flere InfoErfa-medlemmer deltager igen i år, så lad os håbe på et par rigtigt gode dage med interessante indlæg og fantastisk networking med de bedste juridiske bibliotekarer i Norden!

Spændende artikel om et af gruppens medlemmer

Perspektiv november 2015I det nye nummer (november 2015) af Bibliotekarforbundets fagmagasin “Perspektiv” kan man læse en interessant artikel om Tine Juhl Kristensen fra LETT, der jo er mangeårigt medlem af vores gruppe. Artiklen, der er skrevet af Anette Lerche og har titlen “Detektiv i paragrafland”, kommer blandt andet omkring emner som Tines arbejdsopgaver, det fortsatte behov for papirbøger og de manglende muligheder for e-bøger til virksomheder.
Artiklen kan læses her, og hele bladet som pdf findes her. Artiklen starter på s. 24.

NJBM 2015 – nu med tema og hjemmeside

Hermed en lille opdatering ang. Nordisk Juridisk Biblioteksmøde 2015 i Bergen til næste sommer. Temaet er blevet offentliggjort – Rett, demokrati og teknologi – og der er blevet åbnet en hjemmeside for konferencen, hos Bergens Universitet: http://njbm15.b.uib.no/

Der er ikke åbent for tilmeldinger endnu, men det skulle der blive 10. december 2014.

Nordisk Juridisk Biblioteksmøde 2015

Det er tid til at sætte kryds i kalenderen, hvis du er interesseret i konferencen Nordisk Juridisk Biblioteksmøde. Denne gang er det Norges tur til at stå for arrangementet, og det kommer til at foregå i Bergen, fra onsdag d. 10. til fredag d. 12. juni 2015.

Sidst der blev afholdt NJBM, var i sommeren 2012 i Uppsala, Sverige.