Nordisk Juridisk Biblioteksmøde 2022

Eller er det 2021?

I hvert fald er der konference nu til sommer, og denne gang foregår det i Aarhus fra 8. til 10. juni. Sidst konferencen blev afholdt, foregik det i Reykjavik på Island i 2018, og da konferencen afholdes hvert tredje år, burde det jo have været Aarhus’ tur i 2021, men grundet COVID-19 valgte man at flytte det til 2022.

Der er fuldt program tilgængelig på konferencens hjemmeside: https://library.au.dk/12th-nordic-law-libraries-conference hvor der også er åbent for tilmelding – er man hurtig og tilmelder sig senest 15. april, er der endda en lille rabat at hente.

I år arbejder konferencen med to temaer, som er “Law exercised in a digital context” og “Visibility and the role of the Law Library”.

NJBM 2015 – nu med tema og hjemmeside

Hermed en lille opdatering ang. Nordisk Juridisk Biblioteksmøde 2015 i Bergen til næste sommer. Temaet er blevet offentliggjort – Rett, demokrati og teknologi – og der er blevet åbnet en hjemmeside for konferencen, hos Bergens Universitet: http://njbm15.b.uib.no/

Der er ikke åbent for tilmeldinger endnu, men det skulle der blive 10. december 2014.

Nordisk Juridisk Biblioteksmøde 2015

Det er tid til at sætte kryds i kalenderen, hvis du er interesseret i konferencen Nordisk Juridisk Biblioteksmøde. Denne gang er det Norges tur til at stå for arrangementet, og det kommer til at foregå i Bergen, fra onsdag d. 10. til fredag d. 12. juni 2015.

Sidst der blev afholdt NJBM, var i sommeren 2012 i Uppsala, Sverige.

Nordisk Juridisk Biblioteksmøde 2012 – program

Hermed den lovede opdatering ang. det juridiske biblioteksmøde i Sverige til sommer. Der er nu kommet program for konferencen og der er også åben for tilmeldinger. Der mangler dog en lille detalje, nemlig prisen.

Læs mere på konferencens hjemmeside.

Nordisk Juridisk Biblioteksmøde 2012 – dato og sted

Der er endnu ikke kommet program for næste års nordiske juridiske biblioteksmøde, men det ligger fast at det kommer til at foregå på Uppsala universitetsbibliotek i Sverige, og datoen bliver 13.-15. juni 2012. Temaet er “Juridikens globalisering – biblioteken i en internationell miljö”.
Jeg opdaterer når det nærmere program bliver offentliggjort.

Overvejer du at tage med? Har du været med før, og fået gode erfaringer og måske et udvidet netværk med derfra? Ses vi i Sverige?